Første møde med Cairo

På trods af fly skræk og meget tidlige morgentimer, forløb turen til Cairo, overraskende godt. Det kom endda så vidt at flyet var for tidligt på den. Vi fandt hurtigt vores afgang i Kastrup lufthavn og vi klarede alle at pakke under 30 kg. Så med en god dansk sommer snue i tasken, gik turen til Wien. I Wien havde vi et kort ophold, før vi fortsatte med det næste fly til Cairo. På den sidste del af turen skulle vi pludselig udfylde ansøgninger til visum, dette var en smule uventet da vi havde regnet med at dette var en lufthavns ting, men nej. Ansøgningen blev udfyldt under megen diskussion frem og tilbage, om hvilke oplysninger der skulle stå hvor, men vi kunne heldigvis havde sparet os bekymringen. Sikkert nede på egyptisk jord, blev vi efter en mindre omvej, henvist til en skranke hvor vi kunne få bragt visa forholdende i orden, og det blev de. Uden så meget som et blik på ansøgningen blev der taget imod de 15$ og vi fik et fint klistermærke i vores pas, herefter var den sag ude af verden, hurtigt og effektivt.

Vi blev hentet af en meget venlig chauffør fra Ceoss. Her fik vi det første møde med den egyptiske trafik, der ifølge chaufføren, på det tidspunkt var stille og rolig. Cairo trafik i koret træk er, MANGE biler, motor køretøjer, få cyklister og fodgængere i en skøn pærevælling, hvor vejbaner og vejskilte er ”en by i Rusland”. Gæstehuset er et skønt sted og det korte glimt vi fik af kirken var ikke så ringe endda. Problemerne opstod først da vi skulle forsøge at finde mad. Hvor vi fandt det, hvordan vi kom derhen og hvad vi spiste, er ikke så let at fortælle, for jeg ved det ærlig talt ikke. Det var noget med nogle lidt skumle gyder, en utrolig organiseret handel af diverse vare i disse gyder. Rester af gamle bilvrag, fint opstillet, diverse stoffer og en hel del tøj. Og pludselig stod vi på en vej, her var der et faldefærdigt hus, der måske engang havde tjent som moske, og noget der kunne minde om en losseplads. I en meget stille og lidt øde del af byen (nej, Cairo er aldrig øde på en dansk måde). Bag alt dette fandt vi mad. Vi var noget bekymrede for vores sarte maver, men alt taget i betragtning så var maden ok og vi blev ikke syge af den. Til gengæld skulle ejeren af biksen lige høre om den gode Nicklas havde lyst til at gifte os væk. . . .

udsigt over Nilen

udsigt over Nilen

Heldigvis er det let at finde hjem til gæstehuset, så længe man ved hvor Nilen er. På vej tilbage var det noget af en overraskelse at se at den by vi troede var ved at lukke, nu var åbnet med et helt andet liv, da tøj stativer havde overtaget en del af vejene. Vel tilbage på vores værelser blev det meget hurtigt sengetid efter en lang dag. Jeg har aldrig i mit liv været så glad for mine ørepropper, for et lukket vindue og de sene natte timer, er langt fra nok til at dæmpe lyden af Cairo.