Så få dage tilbage

VI har oplevet så mange forskellige ting at vi, hvis vi ser logisk på tingende, snart burde have været her i et års tid. Men samtidig fordi vi oplever så meget, går dagene bare mega hurtigt. Det er derfor meget underligt at vi snart skal hjem igen. Her er det behageligt varmt, vi gå lidt runft på baretær og korte ærmer, så er det underligt at tænke på at træerne er ved at være nøgne i Danmark, og vi skal til at finde vanterne frem. Som så mange gange før sidder jeg og skriver til lyden af fest og farver.  Jeg har efter hånden besøågt flere dele af Egypten og hvor end man går, kan man høre det karesteristiske glædens skrig/råb/lyd fra opstemte bryllups gæster, og hvis trafikken pludselig er mere tosset end normalt, så er det også et bryllup der kan være orsagen. I dag på vej hjem fra byen, støtte vi ind i en fest, en barnedåb, på trappen i opgangen til hvor vi bor.  Eller nogle unge på gaden der danser til lyden af en radio. Ja fest og farver og den evendelige lyd af byen, det kommer jeg til at savne. 3 sporede vejde der på forunderlig vis bliver 5 sporet, biler der drøner over for rødt og at løbe over vejen for ikke at blive kørt ned, nej trafikken kommer jeg nok ikke til at savne, selv om det til tider kan være underholdende nok.

Vi havde en god tur til upper Egypt. Det var meget spændene at se forskellen på projekterne ude i landet og i Cairo. Godt nok er landsbyerne mere primitive og fattige, men efter hvad jeg har set ville jeg måske nok mere eller mindre foretrække at bo i landsbyerne. Det er som om at de er renere end gaderne i Cairo, og folk var meget venlige og glade for at se os. Vi har dog også besøgt landsbyer hvor vi har haft knap så gode oplevelser, eks. Ældre mennesker der slår, sparker og kyler sten efter børnene hvis de viser glæde over at se os. Man færtes helt bestemt mere frit i Cairo, og det er af min opfatelse at det er nemmere at få børnene i skole og væk fra arbejde, når de bor i Cairo. Hvilket jo er logisk nok. Men landsbyerne er bare mere hyggelige, sjovere, mere personlige og der er ikke de samme typer af slumkvartere som man kan opleve i Cairo. Det var også ret underholdende at blive fulgt rundt af politiet, Hvor skal i hen? Hvor mange er i? Kender i de egyptere? Hvornår er i tilbage? Hvordan kommer i der hen? Hvad er programmet osv. Og alt dette skulle de så have at vide igen ved vagt skifte. Men jo det var sjovt at opleve og der faldt mange dårlige joks på deres bekostning. Kun en gang var det ikke så sjovt, de politiet forhindrede os i at overnatte hos en egyptisk kolega, pga. en vis avis og nogle fermøse tegninger !!!

Hygge aften med nogle af de tidligere gæstelære og nogle af de måske nye.

Nu er vi tilbage i Cairo. Det lykkedes os at få forlænget vores visa så vi kunne blive her hele perioden, på tros af at vi ikke lige var klar over at det var noget vi selv skulle have styr på. Selv om man arbejder med et Dialog team, betyder det altså ikke at kommunikationen altid fungerer. Ikke desto mindre fik vi det fikset og  kan nu blive ind til marts måned næste år, hvis det nu var vi havde lyst til det. Efter turen til Upper Egypt, havde vi nogle dage fri, de blev brugt på at slappe af på aller bedste vis. Der blev set en del tv serier, film og spist nogle popkorn, vi gik i kirke og sov.  Og så var vi en tur i Dream Park, en forlystelses park som helt sikkert var turen hver. Det var rigtig dejlæigt bare at være os selv, og løbe rundt og ”lege” uden udsultede og mishandlede dyr, børn som man bare så gerne vil hjælpe og skrald og faldefærdige huse. Det var godt med nogle fridage. Så nu kunne vi tage fat på nogle flere projekter med ny energi. Planen er nu at der skal opleves mere, tages flere billeder, mødes flere børn og høres om flere gribende historier.

Efter min mening har Danmission i samarbejde med en hel del andre organisationer, gang i nogle virkelig gode projekter.

Mandag d. 4/10 – 10

Et lidt forsinket indlæg

Islamic View CB

Children Cooperation CBO

Vi har nu været på farten i  20 dage. Vi har oplevet så meget at det kan være svært at sætte ord på det hele. Vi har mødt glade børn med håb for fremtiden, og vi har mødt børn der ingen drømme har tilbage. Vi har set simple huse med kun et rum, og været der hvor det bedre borgerskab befinder sig. Vi har både været turister og er blevet budt velkommen af de lokale. Vi her besøgt mange forskellige kirker med hver sin kristne overbevisning og hver gang er vi blevet budt velkommen. Men på tros af venligheden, er der mange ting at blive bedrøvet over. Affaldet flyder i hver en gade, alt i mens radmagre katte og hunde roder igennem dyngerne. Der er kameler det helt forsvinder i det læs de skal bære, heste der dag ud og dag ind traver af de asfalterede veje, med sko der for længst skulle have været skiftet. Og små æsler der aser og maser i varmen, uden megen mad og vand. Vi har besøgt flere forskellige projekter og har hørt om de mange gode initiativer der er støttet af Ceoss. Vi har ind til videre beskæftiget os specielt med to projekter, Children Cooperation og Islamic View.  Vi har mødt mange rigtig glade børn, Børn og unge der virkelig interessere sig for omverdenen og som har store drømme for deres fremtid. Nogle af dem deltager ekstra aktivt i projekterne ved at deltage i eks. børneråddet, andre deltager med stor entusiasme i diverse møder. De har dog alle det tilfældes, at de godt kan lide at være sammen, og de kan godt lide at lege. Så selv om der er mange problemer at tage fat på, så er der også både gamle og unge der forsøger at rette op på problemerne. Som sagt har vi mødt mange søde børn, med hver deres interessante historie og baggrund.

Muhammed 17 år

Som en af de første mødte vi Mohammed.(et meget normalt navn i Egypten) Han er 17 år gammel og arbejder i en butik, men kun i ferierne. I hverdagen går han i skole og det er han glad for. Han har en ældre bror som har færdiggjort skolen og har fået arbejde, han har også en yngre søster som går i skole. Muhammed Drømmer om at blive ingeniør eller arkitekt, og kunne desuden godt tænke sig at besøge Tyrkiet en dag.

Henna

Vi har også mødt Asma og hendes mor Henna. Henna har 5 børn, et er handicappet og går ikke i skole, de 4 andre har gået i skole men er alle droppet ud meget tidligt, før de kunne nå at afslutte den. Det ældste barn som er handicappet, lider fordi Henna ikke gik til lægen, hverken under eller efter hun var gravid. Dette betyder at et problem der kunne havde været løst, fik lov at udvikle sig og er i dag blevet et problem der måske ikke kunne have været undgået, men som kunne havde været langt mindre. Hennas datter Asme, går ikke længere i skole selv om hun kun er 15 år. Asme kan ikke lide at komme i skolen, fordi lærerne slår hende. Men med hjælp fra Ceoss vil hun prøve at give skolen en chance mere til næste år, hun vil nemlig gerne uddanne sig til sygeplejerske. Hun har desuden også et job som syerske at passe, er noget af et fjollehoved og kan godt lide at spille basketball.

Islem

Muhamed 12 år

Sådan kunne jeg blive ved, der er mange historier der ligner hinanden. Men så er der også dem der skilder sig ud. Eks. 12 årige Muhamed, der ikke går i skole, fordi lærende er voldelige og fordi hans familie ikke har råd. Han arbejder derfor på et bilværksted. Og selv om han er en dreng på 12 år, der burde have store drømme om at blive noget i stil med, brandmand, politibetjent, astronaut eller fodboldspiller. Ja så har Muhammed ingen drømme eller forventninger med hensyn til sin fremtid. Han fokuserer bare på at overleve fra dag til dag. Eller Islem der var god i skolen, som 10årig, blev smidt ud af skolen. En konflikt med en uretfærdig og ubehagelig lærer, kolliderede i vold fra den dengang lille Islem, der var ingen andre der greb ind eller bekymrede sig for konflikten, og læren brugte muligheden til at ødelægge alle Islams skole papirer. I dag er Islem ked af at hans drøm om at blive ingeniør ikke kan gå i opfyldelse, han kan ikke læse og ikke skrive. Men han har et godt job hos en stenhugger.

Alex i Billeder

Bagage ansvarlig, får sig lige en lille lur på en ledig hylde. Kupeerne var kolde, denne mand ligger i mellemgangen hvor det var meget koldt.

En af de Evangeliske kirker i Alexandria

Dobbelt kage, til dobbelt fødselsdag i kirken.

Egyptisk morgenmad. Det siges at foul (bønder) om morgenen er for konger, men spises de derimod om aftenen, så er man fattig.

Opførelse af en ny by, ude i ørkenen.

Man køre i ørkenen, og så dukker der pludseligt et storslået kloster op i det fjerne.

Salt produktion, uden for Alex

Salt produktion.

Det er et hårt arbejde at være træk hest, men nogle er klart i bedre stand end andre, her er det spise tid.

Kastellet i Alexandria. Med smuk smuk udsigt ud over havet. En meget flot gammel bygning

Udsigt fra en kirke, ud over en fattig del af Alex. En af præsterne her, har besøgt Danmission i DK. Dette har bl.a. resulteret i et projekt der minder om de danske genbrugsbutikker.

Dette er på taget af ca. 8. eller 9. sal. Her har man fundet plads til et par skure, det er ikke alle der bor lige godt.

På besøg hos Dalias forældre, en super hyggelig aften og dejligt at se et egpytisk hjem

Det tidligere kongeslot i Alex, med tilhørende stor park, udsigt over havet og egen McDonalds. I dag fungere slottet som kontorer mv. for regeringen.