Cairo fra den anden side

Cairo solnedgang

Så er der morgen mad

Når man forlader en by med tog fremstår den fra en helt anden side. På den måde er Cairo ikke anderledes end så mange andre byer. Vi forlader Cairo i de stille morgen timer, en by der aldrig sover. En by hvor nogle er ved at gå til ro og andre er ved at stå op. I dag alt i mens vi forlader byen, repræsentere den sig fra sin smukkeste side, den røde morgen sol giver de faldefærdige bygninger en varm glød og den kølige morgen luft, dæmper nådigt den værste stank fra byens gader.

Der er meget liv på tog skinnerne. To vagter i deres hvide uniformer går side om side hen ad sporet. Med skjorten hængende ud af bukserne og pistolbæltet slynget over den ene skulder, går de og snakker. De er måske på vej hjem fra en lang nats tjeneste eller også er de netop på vej til deres poster, hvor de kan se frem til en lang og varm dag i solen.

                             Et helt andet indblik i en anden verden, kan også ses ved skinnerne. To små børn på omkring de 5 til 8 år roder i en dynge affald helt tæt op ad der hvor toget passere. Der står en kvinde og holder øje med de to børn, måske er hun deres mor? Om der er kærlighed i hendes øjne kan jeg ikke se, pga. sløret der dækker hele hendes ansigt. Som et spøgelse står hun bag de to børn, uden at røbe så meget som følelser, alder eller bare hudfarve.

                             Lidt længer hende ad skinnerne sidder to mænd og nyder morgenens måske første kop te. Sådan kan jeg kun gisne om de liv jeg passere siddende i en blød og behagelig stol, de liv jeg for et kort glimt af gennem de snavsede tog ruder.

Da vi forlader byen i et behageligt afkølet, og pænt og rent tog, ser jeg et smukt og frodig Egypten. Et land med bønderne i deres marker, hyrderne med deres geder på græs, en mand på sit æsel og byen som sløret silhuet mod horisonten. Bønderne er i korte bukser og bare tær. Og præcis som man så ofte ser i diverse menneskerettigheds/miljø dokumentarer i folkeskole, sprøjter de hvad der let kunne være, giftige kemikalier ud over markerne, uden nogen form for beskyttelse af hud og luftveje.

To søde piger

Job Træning

Mens vi bevæger os længere og længere væk fra Cairo, kommer der flere og flere byer af ufærdige boligkomplekser til syne. Skeletter med gabende huller hvor der skal være en mur, et vindue eller en dør. Påbegyndte trapper der fører til ingen ting eller ”svæver” formålsløst over jorden og metal spire der rækker mod himlen. Der er ingen mennesker at se i disse blandinger af nye og gamle bygninger, men ud fra vaske tøjet og gederne, vil jeg tro at der er liv et eller andet sted.