Dalia og jeg har nu rejst rundt i Danmark i et stykke tid og vi er så småt begyndt at kende hinanden lidt bedre. Dalia er 21 år og fra Alexandria, men nu bor hun i Cairo. Hun har mor, far og nygift søster. Dalia er desuden færdig uddannet fra universitetet! Og kan absolut ikke lide spinat.
Man ser Danmark med helt nye øjne når man rejser rundt med en fra en anden kultur. De spørgsmål der kommer, tvinger dig til at tænke mere over tingene, undre dig over hvordan du nu lige skal forklare det, og hvordan det nu lige er det hænger sammen. Tog det virkelig så kort tid at køre fra den ene side af Danmark til den anden?! Her er jo ingen mennesker i dette land, har i gemt dem væk på alle de små øer? Har i aldrig sommer? Hvordan kan naturen blive ved med at være så grøn når alt vandet er is og sne? Hvad er der med jer og jeres kæledyr?! Hvorfor låser i døren, i har jo ingen indbrud eller vold i Danmark. Bliver det også betalt af regeringen?! Jo i er måske nok en smule forkælet. Hvad er det da for nogle farver jeres mande tøj har! En lyserød skjorte, ej det ville aldrig gå i Egypten.
At være så meget sammen skaber mange sjove situationer og mange gode diskussioner, men der er da også områder der kan være meget vanskelige at forklare og svært at forstå. Eks. At der ikke er så mange der går i kirke om søndagen, men at der ellers godt kan være aktivitet i hverdagen. I det hele taget er det svært for egypterne at forstå at kirken i Danmark betyder så lidt, i de flestes hverdag. Også dette begreb med frihed kan skabe en stærk forundring, eks. at kunstnere har lov til at lave hvad de vil selv om det kan være stærkt krænkende og stødende for andre mennesker. Men når konfirmanderne spørger om hvad der har overrasket mest i dette besynderlige land, tja så er det altid kulden der bliver nævnt som det første.
Situationen i Egypten, påvirker naturligvis vores hverdag i meget høj grad. Der bliver lyttet intenst til både CNN, de danske samt de arabiske nyheder. Og diverse familiemedlemmer og venner i Egypten bliver kontaktet flittigt i løbet af dagen. Nogle dage er det også derfor nemmere at holde koncentrationen under foredragene end andre dage.
Netop disse foredrag var grunden til stor bekymring i begyndesen, det var for kort, ikke rigtig godt, ikke rigtig noget vi var helt glade for. Men nu er det med tiden blevet langt bedre og vi har oven i købet været ude for at have for lidt tid. Man lære altid noget nyt ved hvert foredrag og den præsentation man har om morgenen er sjældent helt den samme som den vi disker op med om eftermiddagen. Det er jo også bare dejligt at møde så mange konfirmander der både har nogle virkelig dumme spørgsmål men som også ofte kommer med nogle virkelig gode emner til diskussion. Og så skader det jo ikke at Dalia og jeg for finpudset vores pædagogiske evner lidt.
Men vi hygger os også med mange andre ting end blåt foredrag og spørgelystende konfirmander. Turen går forbi diverse museumer, gamle slotte, flotte kirker, et enkelt gammelt og smukt kloster og et utal af gågader og centre holder os også beskæftiget i meget høj grad. Vi har også haft tid til at besøge nogle af landets små øer, hvor vi af og til bliver lidt væk, men så må man jo bare tage turen ned ad en skrant eller gå der hvor der burde være en vej, også selv om vejen er forsvundet under en mere eller mindre frossen sø.
