Som forventet var mødet med genbrugsland og de ansatte i Gellerupparken, en meget positiv oplevelse. Igen var det fascinerende at opleve hvor stor velvilje der ligges i arbejdet fra medarbejdernes side. Den første dag gik med at lærer butikken at kende og få lidt update om de daglige kunder samt lidt sladder og gode historier, fra området. Flere af de frivillige boede eller havde anden form for kontakt til området omkring Gellerup, og det var sjovt at opleve den helt specielle omgangstone der udsprang deraf. De kunne fortælle mange skræk historier, men langt oftere handlede historierne om pudsige møder, dagligdags fjollerier og eventyrlige bryllupper. Anden dagen gik med at genere festugens deltagere og måbe benåret over smuk kunst. Vi var så heldige at møde Tove Onsdag morgen. Som repræsentant for Et Anstændigt Danmark, skulle hun ud til flygtningeskibet Ms Anton, som gennem Levende Hav, sætter fokus på flygtninge fra hele verden. Her øjnede vi en chance for at lave løjer, og fik heldigvis lov til at komme med. Så med en ordentlig stak materiale om Danmission og om Genbrugsland, under armen, drog vi til hjertet af Århus for at opleve hvad dagen bragte. Ms Anton medbragte omkring 70 smukke, bronze statuer i naturtro størrelse og sammen med den mere aktive del af besætningen sejlede de rundt om Danmark, fra havn til havn.
Flygtningeskibet sejlede ind i havnen i de sene morgentimer, til lyden af de afrikanske trommer. De mørke bølger smøg sig om den lille fiskekutter og flygtningenes pjaltede klæ'r blafrede i vinden. I de kolde bronze statuers stivnede ansigter, var der en inderlig længsel efter fred og et sted at kalde hjem. Og selv om øjenhulerne var tomme og læberne ubevægelige, så var råbet om hjælp fra de flygtende, højt og klart.
Oven på to dejlige dage ventede der en slæm overraskelse Torsdag morgen. Et uopmærksomt øjeblik, førte til at Mette blev kørt ned af en cyklist. Men på tros af det lille uheld så var det en rigtig hyggelig og god uge, bl.a. også fordi vi kunne få lov til at klæde butikkens mange dukker på, igen og igen og igen, og det havde vi så sandelig megen sjov med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar