søndag den 19. september 2010

På tur med Jonas

I dag havde vi en lidt mere afslappet dag, sammen med Jonas fra Danmission, der bor i Cairo til daglig. Og selv om vi har mødt en hel del folk der er gode til engelsk, så var det nu meget dejligt med en dag på dansk. Vi tog først til gudstjeneste i kirken der ligger på den anden side af gaden og som gæstehuset høre til. Det var en lille og venlig flok, der var forsamlet i kirken og de går meget op i at byde hinanden velkommende. Så selv om Jonas ikke lige var der som aftalt (noget der tit sker, for alle i Cairo, pga. Trafikken) så havde vi slet ikke mulighed for at blive bekymrede, og han kom da også lidt efter.

Den lokale kirke, på den anden side af vejen.
Ved kirken sad denne søde dame og flettede kurve.


Vi var lige inde forbi og se hans nye kontor, her blev vi overrasket over at en bygning der i så høj grad så forladt og faldefærdig ud, faktisk var en meget aktiv kontor bygning. Men på grund af alt det støv og skidt der er i luften, er det nærmest umuligt at holde bygningerne rene hele tiden. Vi fik rigtig mange informationer om landet og det var virkelig interessant at høre om landets historie og forholdet mellem kristne og muslimer, sammen med noget om hvilken udvikling der har været undervejs og hvad der kan ske med landet frem over. Vi var på en meget fin restaurant der lå mere eller mindre ude i Nilen. Cairo må siges at være en by med mange kontraster. Henslængt i hvide, bløde stole og med et bor fyldt med lækkerier, kunne vi vælge at betragte World Trade Center (ja det hedder bygningen faktisk, den er ikke helt så høj som den amerikanske var, men dog meget flot) Eller vi kunne se en mere tvivlsom og beskidt bydel lige på den anden side af Nilen. Sådan er det tit, smukke villaer på grænsen til at være små paladser, side om side med overfyldte, beskidte, roede og faldefærdige højhuse. By planlægning er i det hele taget ikke et så velkendt ord i denne by, så det er noget af en udfordring at finde rundt (men det gør også at man ofte oplever noget andet end det der oprindeligt var planlagt, en rigtig eventyr by) Efter vi havde sagt farvel til Jonas, gik vi på jagt efter en MC Donalds, hvorfor er jeg dog ikke helt klar over, det endte i hvert fald med at vi forvild og fandt en rigtig hyggelig indisk restauration i stedet.
Hvad læser ungdommen i Egypten, tja, Twilight måske.

Da vi så skulle hjem, syntes overtjeneren at det var for langt at gå tilbage til gæstehuset, så han sendte en mand med os op til en støre vej og fik fat i en Taxa, og desuden sørgede han også for at fortælle os hvad turen skulle koste. De er nu meget søde og flinke de Egyptere. Så da Taxa manden gav sig til at køre i cirkler og af besynderlige omveje (som var meget åbenlyse) var det heldig at vi vidste at vi kun skulle betale halvdelen af hvad han forlangte, (og det var han efter et lille smil, helt enig i) Jeg er desværre stadig syg og gik på hovedet i seng, men de tre andre havde vidst et rigtig hyggeligt møde med Cairo by night.

2 kommentarer:

  1. Sikke meget I oplever - det er spændende at læse om! Ha' en rigtig god tur!
    Hilsen
    Ida

    SvarSlet
  2. Skønt indlæg, Kristina.

    Og rigtig god bedring til dig! Håber du snart kommer helt ovenpå igen.
    mvh Simon

    SvarSlet