Det er i dag næsten 6 uger siden vi igen betrådte den danske jord. Det var lidt besynderligt at komme tilbage til kulden. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor svært det må være for dem der er ude i det store udland, længere tid. Efter kun 6 uger i Egypten, er der pludselig så meget der ikke giver mening når man kommer hjem. De politiske diskussioner og de ting folk snakker om, det er som om de snakker et helt andet sprog. Der er naturligvis mange fornuftige mennesker i DK, og gudskelov for dem. Og ja der er da mange ting der er vigtige i Danmark. Men når man har set den fattigdom andre må leve med og set hvor hårdt børn i Egypten må kæmpe for at overleve, så er der meget der er svært at forstå. At jeg så samtidig ved at Egypten nok ikke er det land med de allerværste levevilkår, ja så for jeg lyst til at banke på den lille bubbel som nogle lader til at leve i, og spørge om vedkommende har lyst til at glemme sine luksus problemer og komme ud til os andre. Jeg må dog indrømme at mentaliteten i Danmark er smidtende og efter kun 6 uger i landet er jeg igen begyndt at bekymre mig, om mine egne små luksus problemer. Jeg har ikke glemt Abdo der har små beskidte kyllinger i det de kaldte for et køkken, eller hvordan han må arbejde fordi hans far er syg, og hvordan han kun kan drømme om en uddannelse. Jeg har ikke glemt ham men lige nu er spørgsmålet om hvorvidt der skal hvide eller lilla lys i adventskransen, bare mere præssende. Jeg har lært mange gode ting af midt ophold i Egypten, men speciel en ting vil jeg ikke lige glemme. At være glad for det jeg har og være stolt af det jeg gør. Det er så vigtigt at man kan smile til sit eget spejlbiled og se de positive ting der er, ligegyldigt hvor håbløst alt ser ud.
Danmission er endnu en gang kommet gevaldigt bag på mig. Jeg havde aldrig forestillet mig hvor mange mennesker der er med i foretagendet. Jeg har lært lidt om frimærker, hvordan de skal klippes, og samles, og pilles af papiret. Jeg har lært noget om lys, hvor meget de skal koste, hvordan de skal stilles pænt op og at hver en stump kan bruges til at forme noget nyt. Ikke en hel dårlig læresætning at huske på. Jeg har set en del forskellige genbrugsbutikker og så har jeg sørme også lært lidt om the. Jo der er meget sjovt i Danmission. Der er mange ting der kan sælges og folk er faktisk glade for de mange flotte ting Danmission kan byde på, og så oven i købet til et god formål, det er jo ikke dårligt. Danmission ville ikke være noget uden de mange frivillige.
Når vi tager rundt og holder vores foredrag skal vi heldigvis ikke overnatte i bilen. Vi har været ved forskellige værts familier, og det er morsomt at få et indblik i andre folks hverdag. Det er utroligt at folk der har så travlt med alt muligt andet, kan overskue at have to ekstra tøser boende. Og så går turen ellers ud til præstegårde, efterskoler og spejder hytter mv. VI for sandelig set steder i Danmark som vi ikke havde nogen ide om fandtes. Ud af små skovveje og pludselig ligger der en efterskole. Eller ”ankomst til destination” og så er der en mark. Man vi har tros alt også overlevet Aalborg i myldre tiden. Der er godt nok nogle sjove typer imellem, men jeg er kommet frem til at mini konfirmander er sjovest at holde foredrag for. De har en dejlig tilgang til tingene, de spørger direkte hvis der er noget de ikke forstår og fortæller gerne om deres egne ture og giver massere af reaktion hvis der er noget der forbløffer dem. I det hele taget er reaktion på historierne og billederne, det bedste ved at holde foredrag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar