Så få dage tilbage

VI har oplevet så mange forskellige ting at vi, hvis vi ser logisk på tingende, snart burde have været her i et års tid. Men samtidig fordi vi oplever så meget, går dagene bare mega hurtigt. Det er derfor meget underligt at vi snart skal hjem igen. Her er det behageligt varmt, vi gå lidt runft på baretær og korte ærmer, så er det underligt at tænke på at træerne er ved at være nøgne i Danmark, og vi skal til at finde vanterne frem. Som så mange gange før sidder jeg og skriver til lyden af fest og farver.  Jeg har efter hånden besøågt flere dele af Egypten og hvor end man går, kan man høre det karesteristiske glædens skrig/råb/lyd fra opstemte bryllups gæster, og hvis trafikken pludselig er mere tosset end normalt, så er det også et bryllup der kan være orsagen. I dag på vej hjem fra byen, støtte vi ind i en fest, en barnedåb, på trappen i opgangen til hvor vi bor.  Eller nogle unge på gaden der danser til lyden af en radio. Ja fest og farver og den evendelige lyd af byen, det kommer jeg til at savne. 3 sporede vejde der på forunderlig vis bliver 5 sporet, biler der drøner over for rødt og at løbe over vejen for ikke at blive kørt ned, nej trafikken kommer jeg nok ikke til at savne, selv om det til tider kan være underholdende nok.

Vi havde en god tur til upper Egypt. Det var meget spændene at se forskellen på projekterne ude i landet og i Cairo. Godt nok er landsbyerne mere primitive og fattige, men efter hvad jeg har set ville jeg måske nok mere eller mindre foretrække at bo i landsbyerne. Det er som om at de er renere end gaderne i Cairo, og folk var meget venlige og glade for at se os. Vi har dog også besøgt landsbyer hvor vi har haft knap så gode oplevelser, eks. Ældre mennesker der slår, sparker og kyler sten efter børnene hvis de viser glæde over at se os. Man færtes helt bestemt mere frit i Cairo, og det er af min opfatelse at det er nemmere at få børnene i skole og væk fra arbejde, når de bor i Cairo. Hvilket jo er logisk nok. Men landsbyerne er bare mere hyggelige, sjovere, mere personlige og der er ikke de samme typer af slumkvartere som man kan opleve i Cairo. Det var også ret underholdende at blive fulgt rundt af politiet, Hvor skal i hen? Hvor mange er i? Kender i de egyptere? Hvornår er i tilbage? Hvordan kommer i der hen? Hvad er programmet osv. Og alt dette skulle de så have at vide igen ved vagt skifte. Men jo det var sjovt at opleve og der faldt mange dårlige joks på deres bekostning. Kun en gang var det ikke så sjovt, de politiet forhindrede os i at overnatte hos en egyptisk kolega, pga. en vis avis og nogle fermøse tegninger !!!

Hygge aften med nogle af de tidligere gæstelære og nogle af de måske nye.

Nu er vi tilbage i Cairo. Det lykkedes os at få forlænget vores visa så vi kunne blive her hele perioden, på tros af at vi ikke lige var klar over at det var noget vi selv skulle have styr på. Selv om man arbejder med et Dialog team, betyder det altså ikke at kommunikationen altid fungerer. Ikke desto mindre fik vi det fikset og  kan nu blive ind til marts måned næste år, hvis det nu var vi havde lyst til det. Efter turen til Upper Egypt, havde vi nogle dage fri, de blev brugt på at slappe af på aller bedste vis. Der blev set en del tv serier, film og spist nogle popkorn, vi gik i kirke og sov.  Og så var vi en tur i Dream Park, en forlystelses park som helt sikkert var turen hver. Det var rigtig dejlæigt bare at være os selv, og løbe rundt og ”lege” uden udsultede og mishandlede dyr, børn som man bare så gerne vil hjælpe og skrald og faldefærdige huse. Det var godt med nogle fridage. Så nu kunne vi tage fat på nogle flere projekter med ny energi. Planen er nu at der skal opleves mere, tages flere billeder, mødes flere børn og høres om flere gribende historier.

Efter min mening har Danmission i samarbejde med en hel del andre organisationer, gang i nogle virkelig gode projekter.